K-BEAUTY MAKEUP
Når talen falder på K-Beauty, er der nok mange der ikke er klar over, at makeup er en stor del af det. I udlandet har det koreanske makeup look faktisk trendet i et godt stykke tid, og har sit helt eget regime for at opnå det, som kaldes for ”The Korean Look”. Filosofien bag dette eftertragtede look er, at få makeuppen til at se så naturlig ud som muligt, og bygger på et ”no makeup, makeup look”.
Kendere og brugere af koreansk makeup bruger helt standard betegnelser som ”flawless”, ”dewy” og ”glowing” for at beskrive det. Det er netop den fejlfri teint, duggede hud og ungdommelige, glødende vibe der virkelig definerer ”The Korean Look”, og som giver indtryk af at være opnået helt naturligt og uden virkemidler.
Udover det, er koreansk makeup verdenskendt for dets innovative tilgang, højt plejende effekt og naturlige ingredienser. Som det er tilfældet med K-Beauty generelt, bruger også koreanske makeup produkter naturlige virkemidler til både at forbedre hudens umiddelbare udseende, men også pleje i dybden.
3 fordele ved K-Beauty makeup
- Innovative produkter, der er multifunktionelle
- Plejende ingredienser som i almindelig hudpleje
- Bistår til en smuk, naturligt udseende hud med glød