Vinter-hudpleje er vigtig når sæsonen skifter til de kolde måneder. Ændringen i vejret har en stor betydning for vores hud og dens tilstand. Mange vil opleve at deres hud bliver mere tør eller dehydreret. Derudover kan den skiftende temperatur også give større tendens til akne, rødme og øget sensitivitet i huden.
Men hvilke hudpleje produkter skal vi tilføje, skifte ud eller helt undgå? Det vil jeg hjælpe med i dette opslag hvor der vil være gode tips til vinter hudpleje, samt produkt anbefalinger baseret på forskellige hudtyper.
Som det ofte fungerer med hudpleje er det en meget personlig ting. Hvad der virker for nogle, virker måske ikke for andre, så husk at tænke over din hudtype og hvilke behov din hud har inden du giver dig i kast med at prøve alle tips og produkt anbefalinger i dette indlæg.
Renseprodukter i vinter-hudpleje
Når vejret skifter og bliver koldere oplever mange, at deres hud bliver mere tør. Et trin som kan være særlig hårdt for huden, især hvis du har tør eller sensitiv hud, er vandbaseret rens. Det kan faktisk være rigtig godt helt at droppe rens om morgenen, hvis du lider af meget tør hud
En anden ting som kan hjælpe er at kigge på er hvilken pH værdi din rens har. Der er en del K-Beauty brands som ofte skriver pH værdien af deres rens på pakken eller i beskrivelsen. Det er bedst at finde en rens som på omkring 5.5 eller 6, da meget mindre eller højere værdi kan gå ind og påvirke hudbarrieren en hel del og øge sensitivitet i huden, som vil få den til at føles stram og tør efter rens.
Selvom toner ikke er en nødvendighed i en hudpleje rutine, er det et super godt trin til at tilføje ekstra fugt og næring, uden at det føles for tungt. Toners som indeholder hyaluronsyre er altid et rigtig godt valg, især dem som har en lidt tykkere konsistens er en god ide at skifte din toner ud med, eller at tilføje til din rutine.
De seneste par år har vi også set cremede toners blive utrolig populære i K-Beauty, hvilket giver huden ikke blot fugt, men også næring og blødgør huden.
Et godt tip til vinter-hud er at booste effekten af din toner og fugten i huden, ved at bruge mere end et lag. Du kan starte med at bruge lidt toner på en vatrondel, og derefter tage en lille smule i hænderne og påføre endnu et lag i ansigtet. Dette giver huden super meget fugt uden at huden ender med at føles olieret og tung
En af de første ting de fleste skifter når vejret ændre sig, er deres fugtighedscreme. Det er selvfølgelig meget lige til at skifte creme fra noget let, til noget mere nærende, så mit næste tip handler mere om hvad der er i cremen end konsistensen; En af de bedste ingredienser du kan tilføje din vinter-hud, er nemlig ceramider.
Hvis du ikke er helt med på hvad ceramider egentlig er, kommer her en kort forklaring; Ceramider er lipider (fedt) som naturligt findes i det yderste lag af huden. De udgør 50% af hudens sammensætning og er det som holder sammen på hudcellerne. Alder og solskader kan mindske ceramiderne i huden, hvilke svækker hudens fugt barrierer og give tør hud, flere synlige rynker og fine linjer. Så ved at bruge dem i hudpleje, kan de styrke hudens fugt barrierer og mindske synet at fine linjer, skader i huden og mindske sensitivitet.
De sidste tips handler om at skabe en nærende og beskyttende barrierer på huden, som kan holde på alle de gode ingredienser og produkter du bruger på huden.
Beskyt din vinter-hud med Olie
Det første tip handler om ansigtsolie. En ansigtsolie bruges som sidste trin i en hudpleje rutine, enten morgen eller aften, alt afhængigt af din hudtype. For nogle kan det virke overvældende at bruge en ansigtsolie om dagen, især hvis man har olieret hudtype, og hvis det føles forkert, så kan du blot bruge en olie om aften, eller helt lade være.
Det vigtigste tip når du skal vælge en ansigtsolie kan virke lidt teknisk, men jeg har her prøvet at forklare det så enkelt som muligt.
Der finde olier som er rig på linoleic fatty acid og nogle som er rig på oleic fatty acid. Linoleic passer bedst til folk med olieret hud, da de ofte mangler linoleic fatty acid i huden. Forskere har en teori om at, har man olieret hud og tendens til akne, kan linoleic faktisk afhjælpe overproduktionen af sebum og dermed også fremkomsten af akne.
Gode linoleic olier kan være; rosehip olie, hemp seed oile, safflower olie, vindruekerneolie, evening primrose olie og jojoba olie. Oleic er bedst til folk med tør hud da det den olie de mangler i huden. Gode oliec olier kan være; oliven olie, macadamia olie, avokado olie, abrikos olie, mandel olie, og hasselnødde olie.
Vores anbefalede ansigtsolie er Beigic Regeneration Oil og den indeholder både linoleic og oleic olier, hvilket betyder at den passer til de fleste hudtyper.
Slugging
Det sidste lille tip handler om slugging. Du har måske hørt om det før, men hvis ikke, så går det i sin enkelthed ud på at man færdiggøre sin normale aften rutine men så påføre et tyndt lag vaseline henover huden. Ordet kommer af at man ser lidt “slimmet” ud i ansigtet, som en snegl.
Methoden forhindrer huden i at miste fugt i løbet af natten. Det er noget jeg selv har gjort en del gange med god effekt. Jeg har aldrig fået akne eller tilstoppede porer af metoden, på trods af at jeg døjer med begge dele.
Jeg håber disse tips kan gøre vinteren lidt nemmere for din hud. Når det kommer til hudpleje handler det ikke om perfektion, men at opnå en sund hud med små fremskidt.