Du hører ordet på alles læber, læser om det på dit Instagram feed og spredt ud over de sociale medieplatforme og ser det hos adskillige makeup og hudpleje entusiaster på youtube. Den koreanske hudpleje trend er ikke til at undgå. Korea er milepæle foran vesten når det kommer innovativ hudpleje og makeup, det er efterhånden ikke nogen hemmelighed. Vi er blevet introduceret til at hav af nye produkter og ingredienser fra K-Beauty (koreansk hudpleje) lige fra liptints, BB creme, essence og sheet masks til hidtil ukendte ingredienser som snail mucin, bigift og slangegift. Og nu altså også Glass Skin fænomenet.
Hvad er Glass Skin?
Man må sige at “Glass Skin” trenden ikke blot har taget verden med storm, men også er en trend der er kommet for at blive. Det har været hypen blandt mange hudpleje entusiaster i mere end et halvt årti nu, og uanset om man er for eller imod er trenden ikke til at komme udenom. Det er blevet det ideelle skønhedsideal i Korea, både blandt unge trendsættere men også blandt K-pop og K-drama stjerner som ofte spotter looket til fotoshoots og på den røde løber.
Men hvad betyder Glass Skin helt præcist? I vesten har vi i mange år brugt termet Dewy Skin, for en glødende hud, der næsten ser “våd ud” som morgendug, heraf navnet Dewy. Så hvad betyder Glass Skin helt præcist?
“Det betyder hud, der ser krystalklar, poreløs, fejlfri og lysende ud – som et stykke glas.”
Hvordan kan man få Glass Skin?
Glass Skin handler først og fremmest om lækker hud, og mindre makeup. Den opnås ved at opbygge din hudpleje rutine gennem flere lag, her kan du med fordel bruge produkter der reflektere lyset. Den kan sammenlignes med den kendte 7-10 trins hudpleje metode, hvor man efter rens bruger toner, essence, serum og derefter creme.
Man starter med at bruge de tynde og mere flydende konsistenser og langsomt bygge op til de tykkere cremer. Ved at opbygge hudplejen lag for lag opnår man den sunde, hydrerede, plumpede og bløde hud der er så eftertragtet i K-Beauty, og som vi betragter som ungdommeligt. Dette kommer sig af at huden med tiden bliver mere slap, og synes mere trist i takt med at vi mister vores fedtdepoter. Derfor handler Glass Skin trenden om at få huden til at se “plumpet ud” Dette opnås med fugt, fugt og mere fugt. Det handler altså mere om at få vores naturlige hud og glød tilbage og mindre om at dække vores hud med makeup.
Glass Skin opnås altså ved at bruge flere lag i din hudpleje rutine.
STEP 1 – Double Cleanse
K-Beauty har introduceret os til Double Cleanse. Double Cleanse hentyder til at man renser sit ansigt to gange. Først med en oliebaseret rens og derefter med en vandbaseret rens, for effektivt at fjerne al skidt og snavs der har ophobet sig i løbet af dagen. Sørg for at bruge cleansere der ikke er udtørrende.
At exfoliere huden er altafgørende for at opnå en ensartet og glat hud. Exfoliering hjælper med at fjerne døde hudceller og tilstoppede porer. Man kan både bruge fysiske og kemiske peelinger, det vigtigste er ikke at gøre det hverdag. Hold det i stedet til 2-3 gange pr uge, måske endda 1 gang ugentligt hvis din hud er ekstra sensitiv for at undgå irritation.
I koreansk hudpleje er toner en vigtig del af hudpleje rutinen, da de er første step til at opnå Glass Skin og yderst fugtgivende. Dette er modsat hvad vi kender til i vesten, hvor en toner ofte har indeholdt alkohol og derfor er blevet sprunget over, da mange finder dem for udtørrende. Tonere i K-Beauty indeholder ofte ekstrakter såsom grøn te, Ginseng eller blomster vand. De hjælper med at gendanne hudens PH værdi og er det første lag af fugt der skal til, for at opnå Glass Skin.
Essence kan beskrives som en mellemting mellem en toner og en serum. De er mere flydende end en serum og er perfekte til at trænge dybt ned i hudens lag for at fugtgive. De er ofte formuleret til at imødegå bestemte hudproblemer, såsom rødme eller hyperpigmentering.
Serummer eller Ampuller fugter huden i dybden, og indeholder ofte ceramider, retinol eller hyaluronsyre. De er ofte beriget med vitamin A, E eller C, og mange serummer virker også anti-aging eller glød givende. Du kan derfor nemt skræddersy dine ønsker og hud behov, afhængig af hvilken serum du vælger.
Cremer kender vi alle fra den vestlige hudpleje, det er næsten en “no brainer” at vi bruger creme, og der findes et væld af forskellige cremer både til dag og nat brug. Gå efter cremer der indeholder antioxidanter og tilføre en masse fugt, de kan sagtens være lette i konsistensen, hvis man har en mere fedtet til kombineret hud. En anden key ingredients i K-Beauty er Centella Asiatica bedre kendt som Cica. Cica er kendt for sine helende egenskaber der både hjælper med antiage og genopbygger hudens barriere.
Noget af det vigtigste er øjencremen, den sarte hud omkring øjnene et et af de første steder der viser aldringstegn. Mange koreanske øjencremer er multifunktionelle. De hjælper både på fugt, fine linjer og rynker, hævet hud under øjnene og mørke rander.
Ansigtsolie er den perfekte finish til dit Glass Skin look, den beskytter også hudens barriere gennem dagen og holder på fugten fra dine cremer. Olie findes med et hav af forskellige ingredienser og der findes olier specielt egnet til enhver hudtype, også den fedtede. Olien skal være det sidste step i din hudpleje rutine (med undtagelse af solcreme) da olien sagtens kan påføres oven på andre lag af fugt, men cremer og serummer kan ikke gennemtrænge olie. Er man ikke så glad for at påføre olien som et lag direkte på huden kan olien også blandes ind med creme eller BB cream, et par få dråber er nok.
Solcreme er det vigtigste skridt i enhver hudplejerutine, og kan med fordel bruges hver dag hele året rundt som det sidste step i ens hudplejerutine. Solcreme beskytter ikke kun mod hudkræft, men også hyperpigmentering, sensitivitet og alderstegn. Der er intet der fremskynder fine linjer og rynker mere end solen, og bruger du exfolierende syre som AHA eller BHA er solcreme et absolut must inden du skal ud i solen. Brug den derfor også om vinteren og husk at friske op i løbet af dagen, hvis du er udenfor.
Sheet Masker er overalt og vidste du at de stammer fra Korea? De er den perfekte undskyldning til at pleje huden, smække benene op og slappe af til din yndlings TV-serie. Udover at være intenst fugtgivende, virker de også beroligende på huden, reparerer skader og ensarter hudtonen. Brug gerne sheet masker 2-3 gange ugentligt.