BUMS FØR FEST!

chokerende bums før fest. sådan kommer du af med den

Er det utænkelige mareridt sket? Har du fået en bums lige før den store fest?

FRYGT EJ! Her er de bedste tips til at fjerne en bums før fest.

Vi kender det alle sammen. For hvor er det typisk at der bare ALTID skal bygge sig den største vulkan af en bums lige før en stor begivenhed. Og lad mig gætte.. LIGE MIDT I PANDEN?

Hvordan slipper jeg af med en bums før fest?

Om den store fest er idag eller lige om hjørnet, skal vi nok hjælpe dig med at slippe af med den stride bums. Jeg har samlet mine bedste tips, og gode produktforslag til at fjerne bumsen.

NIX PILLE! Det bliver den kun værre af.

Tålmodigheden er ikke-eksisterende, og det kribler i fingrende for lige at poppe den. Jeg ved det er super svært, men lov mig nu at holde fingrende fra den! Det bliver det nemlig kun værre af. Vent, i det mindste til efter den store begivenhed.
Piller du i bumsen lige op til festen, bliver huden nemlig irriteret og hævet. Og så sker der nemlig kun en ting - DEN BLIVER STØRRE. Her må du altså væbne dig med den sidste lille dråbe tålmodighed og vente til i morgen. Og kan du så ikke dy dig mere så brug nogle rene og sterile redskaber. IKKE dine fingre. Dine fingre er nemlig befængte med en masse beskidte bakterier der er super skadelige for åbninger i din hud. Så risikerer du endda at skabe endnu mere betændelse som kan lede til langvarige akne-ar. Og DE er svære at komme af med! - Ikke umulige med svære!

NU KOMMER DIN REDNING!

Kan du slet ikke leve med den nye beboer i ansigtet, er det nu hjælpen kommer. Her er det vigtigt at du forsigtig behandler din hud med vejledningen. Det vigtigste er at vide: hvor lang tid har du at løbe på?

ER FESTEN FØRST OM ET PAR DAGE?

Pyha! Du er en af de heldige, godt du er på forkant. Hvis du har et par dage at løbe på kan du godt satse på en mere insentiv behandling. Her kan du sagtens hive alle de gode produkter frem og udrense området.
  1. Rens huden godt
  2. Påfør en lermaske og lad den sidde efter produktets anvisning
  3. Vrid en dampende varm klud op og hold den på udbruddet - Dette kan gøres et godt antal gange
  4. Dup en BHA toner på bumsen og lad den side et godt stykke tid og arbejde
  5. Påfør en spot-treatment, gerne over natten eller efter produktets anvisning
Er den ved at eksplodere når du vågner? Her kommer den eneste undskyldning for at poppe.
  1. Rens huden godt
  2. Vrid en dampende varm klud op og hold den på udbruddet - Dette kan gøres et godt antal gange 
  3. Steriliser en nål med alkohol og pop bumsen MEGET forsigtigt
  4. Rens derefter nænsomt huden igen (uden at skrubbe) og kom BHA toner på
  5. Påfør et pimple-patch og lad den gøre sin magi

FESTEN ER IDAG!

DON'T WORRY - vi klarer den! Hvis festen er idag, må vi gå varsomt til værks. Vi må ikke risikere det bliver værre.
  1. Rens din hud
  2. Pak en isterning ind i noget papir og dup den på bumsen. Hold den ikke længere end 25 sekunder ad gangen.
  3. Påfør en spot-treatment på bumsen og lad det virke efter anvisningen.
  4. Rens evt. igen
  5. Brug en toner med BHA
  6. Påfør et pimple-patch og lad den gøre sin magi
PIGE behandler bums med lokal spot-treatment

LERMASKER MOD BUMS

BHA-TONER MOD BUMS

SPOT-TREATMENTS MOD BUMS

PIMPLE-PATCHES MOD BUMS

at køle en bums ned med en isterning kan mindske hævelse og rødme

ISTERNING

At køle bumsen ned med en isterning kan mindske hævelse og rødme. Hold den på i en klud i intervaller af 25-30 sekunder med jævne mellemrum.

pimple patch kan bøde hele og dække bums

PIMPLE PATCH

Et patch som denne kan mindske synligheden af bumsen og udjævne huden. Udover at den er plejende fås de meget tynde og kan endda bruges under make-up.

CONCEALER

Concealer kan både bruges af mænd og kvinder til at dække en synlig træls bums. Placer på huden og lad den evt. sidde lidt inden den blendes ud.


Har du ofte tendens til udbrud af bumser?

Så er der nok noget der tyder på at din huds balance mangler lidt assistance. Forbyggelse mod akne er den bedste behandling mod stridige bumser. Har du enten en Fedtet Hudtype eller Kombineret Hudtype kan du afhjælpe forekomsten af bumser ved at balancere din huds talg-produktion.

Har du brug for hjælp til at finde de bedste hudplejeprodukter til din hud, kan du helt gratis få hjælp af vores Personlige Shoppere. Så slipper du for at fare vild i den store Koreanske Hudplejeverden.


Ofte stillede spørgsmål

Hvordan fjerner man hurtigt en bums?

En bums kan jo ikke bare trylles hurtigt væk, men du kan mindske synligheden en betydelig del. Oplever du utidige udbrud inden et stort event anbefaler vi BHA-baserede produkter og spot-treatments. Desuden kan du påfører pimple-patches som er en stor favorit til hurtig fjernelse af bums.

Må jeg prikke en bums?

Må du? Ja. Bør du? Absolut ikke! Vi anbefaler aldrig at prikke en bums selv, ene og alene fordi du kan gøre det meget værre. Prikker du en bums med fingrene er der stor sandsynelighed for at du både springer små blodårer i hudens overflade og tilfører huden uønskede bakterier. Der er kæmpe stor risiko for at presse bumsen efterlader akne-ar der lever længe.

Hvordan dækker man en bums?

Den bedste måde at gøre en bums før fest usynlig er med et par simple trin. At rense huden godt er altid en god start. Hævelsen og rødmen kan mindskes ved at køle huden med en isterning. Hold den på i en klud i intervaller af 25-30 sekunder med jævne mellemrum. Herefter kan du påføre en BHA-toner. I løbet af tiden op til festen er en spot-treatment en super idé. Et pimple-patch kan mindske synligheden af bumsen og udjævne huden. Udover at den er plejende fås de meget tynde og kan endda bruges under make-up. Til sidst kan man benytte sig af en god dækkende concealer. Dette er både relevant for mænd og kvinder som bekymrer sig om en synlig stor bums før fest.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *