Hvad er fedtet hud? Fedtet hud er som navnet antyder, fedtet. Det ses ofte ved en (lidt for) skinnende hud, makeup der glider rundt eller ikke holder i løbet af dagen. Store porer, hudorme eller urenheder.
En god tommelfingerregel for at finde ud af om du har fedtet hud er ved at rense ansigtet og vente 15 min. Hvis din hud virker skinnende og føles olieret selvom du ikke har påført creme, har du højst sandsynligt fedtet hud. Fedtet hud betyder ikke nødvendigvis urenheder eller akne. Alle hudtyper kan blive ramt af bumser, selv den tørre. Dog ses det ofte hos den fedtede hudtype, da der forekommer en overproduktion af tagl (fedtstof). Det er hudens måde at beskytte sig selv på og holde huden sund og fugtet, og derfor en nødvendig process. Grundet overproduktionen af fedtstof kan der forekommer tilstopninger i porerne, som kan udvikle sig til hudorme og bumser. Dette kan dog nemt forebygges hvis du bruger den rigtig hudplejerutine.
Tilstopning, overrensning, og en ustabil PH værdi.
Der er masser af do’s and don’ts når det kommer til at pleje din fedtede hud.
Pga. overproduktionen af tagl, tilstopper dine pore nemt. Renser du ikke dit ansigt og med jævne mellemrum eksfoliere, ja så bliver de døde hudceller ikke fjernet, men ophober skidt, snavs, fedt, makeuprester og hvad der ellers kan hobe sig op i løbet af en dag. Dette kan udvikle sig til bumser og hudorme. Derfor er det rigtig vigtigt at du renser dit ansigt morgen og aften, og eksfoliere 2-3 gange om ugen for at holde huden pæn og ren.
Pas på med udtørring. Mange tror at fordi huden er fedtet, så skal al fedt fjernes. Men pas på med at overrense ansigtet flere gange om dagen, bruge udtørrende tonere (styr helt uden om dem der indeholder en stor mængde alkohol) og måske endda springe cremen over.
Det er et kæmpe no go, for dig med fedtet hud. Det eneste du opnår er at PH værdien bliver ustabil og derved bringer din hud ud af balance. Du risikere at huden bliver udtørret, skadet, irriteret eller du oplever måske rødme. Du kan også risikere at det går den anden vej, som er det tilfælde der sker for de fleste. Nemlig at huden bliver endnu mere fedtet. Huden er vores største organ og en levende organisme. Den er så smart designet at hudcellerne vil prøve at skabe balance og beskytte din hud. Fjerner du derfor al fugt og fedtstof, vil cellerne gå i alarmberedskab, tro at din hud mangler fugt og fedt og som resultat producere endnu mere fedtstof. Det er derfor vigtigt at du heller ikke springer cremen over, men sørger for at holde din hud balanceret og fugtet. Et ekstra tip er at undgå produkter der indeholder en stor mængde olie, olie kan nemlig være med at til tilstoppe porerne. Så selvom vi får smidt diverse ansigtsolier i ansigtet, og ja vi ved godt at alle gerne vil opnå “Dewy Skin” eller “Glass Skin” som det også kaldes, så er der altså bedre metoder for dig med olieret hud.
Fordelene ved fedtet hud
Selvom vi lige har listet problematikkerne ved den fedtede hudtype skal du ikke være for ked af din olieret hud, der er nemlig masser af fordele ved denne hudtype som du kan nyde godt af.
- Se yngre ud.
Grundet overproduktionen af fedtstof, har du altid et tyndt lag “olie” ovenpå huden, dette gør at din hud har rig adgang til fugt og næringsstoffer. Andre hudtyper oplever at deres hud når at tørre ud i løbet af dagen hvilke bidrager til aldring. Derfor holdes linjer og rynker væk i længere tid hos den fedtede hudtype. Du vil ofte opleve at din hud ser yngre ud end andre på din alder.
- Smuk hud året rundt.
Du høre nok ofte dine venner klage over tørhed i vinterperioden. Og vinteren er da også med sin kolde blæsende luft og minusgrader ekstremt hård og skadelig for huden. Heldigvis for dig, så er din hud meget mere modstandsdygtigt over for vinterens bidende kulde og du kan derfor nyde godt af en lækker og sund hud året rundt.
- Flot naturlig glød.
Du har helt sikkert set termet “Glass Skin”, “Dewy Skin” eller “Glowy Skin” trende på tiktok, youtube, instagram og div. andre sociale medie platforme. Alle er obsessed med en glødende skinnende hud, skin oils bliver solgt i mængdevis sammen med highlightere, glitter primere m.m. Og det er ikke helt uden grund. En glødende hud ser nemlig ungdommelig og sund ud. Noget som de fleste andre smider mange penge efter i makeup produkter og hudpleje for at opnå. Din hud danner naturligt olien der får din hud til at få det eftertragtede look. Det handler bare om hvordan du behandler den rigtigt så den ikke virker olieret eller fedtet.
- Godt beskyttet mod solens stråler.
Vi anbefaler altid solcremen som det sidste step i din rutine hele året rundt, uanset hvilken hudtype du har. Men vidste du at fedtet hud er en smule bedre beskyttet mod UV stråler grundet det ekstra lag olie i hudens porer? Det kan komme til gavn de dage hvor solcremen bliver glemt. Husk dog at den ekstra beskyttelse er minimal og vælg derfor en god solcreme med en let konsistens for at opnå fuld beskyttelse.
- Hudens barriere.
Den fedtede hudtype er ofte lidt tykkere end andre hudtyper, derfor er den også mere beskyttet mod forurening og UV stråler. Fedtet hud er kendetegnet ved et tyndt lag olie på overfladen, det tynde lag af olie som ellers kan være til gene og irriterende går faktisk ind og beskytter din hud mod udefrakommende partikler og forureninger fra luften som prøver at trænge ind i kroppen. Næringsstofferne hjælper huden med at holde sig sund og virker som antioxidanter.
HUDPLEJERUTINE TIL FEDTET HUD
Step 1 - Double Cleanse
Det er rigtig vigtigt at rense huden, og her mener vi mere end en renseserviet eller micellar vand, brug en rigtig rens der skal skylles af efterfølgende. En fedtet hud skal renses to gange dagligt for at undgå tilstopninger. Du kan med fordel dobbelt cleanse, altså først bruge en oliebaseret rens for at opløse makeuprester, skidt og snavs. Derefter følge op med en vandbaseret rens for at rense porerne i dybden.
Første rens (oliebaseret)
Denne rens fra Hanskin er designet specielt til dig med olieret/fedtet eller uren hud. Den renser og eksfoliere huden mens BHA hjælper med at fjerne døde hudceller og hudorme.
Anden rens (vandbaseret)
Rensesæben fra Dear Klairs er en drøm for dem med olieret hud. Den sorte sæbe fjerner mildt og effektivt snavs og skidt fra porerne, samtidig med at det sorte kul pulver fjerner hudorme og også kontrollere olie balancen i huden. Sukkeret hjælper med at bevare fugten så huden ikke udtørre.
Step 2 - Eksfoliering
Det er rigtig vigtigt at eksfolierer sin hud 2-3 gange ugentligt når man har fedtet hud. Brug gerne en kemisk peeling som denne fra Neogen, for at fjerne døde hudceller og undgå tilstoppelse i porerne der kan udvikle sig til hudorme eller bumser.
Peelingen indeholder en masse planteekstrakter, heriblandt grøn te der beroliger huden, virker anti-inflammatorisk og indeholder en masse antioxidanter. Den indeholder også de kemiske eksfolierende ingredienser såsom glykol-, mælke- og vinsyre. Derudover hjælper peelingen mod pigmentforandringer, og er anti-aging og fugtgivende.
Step 3 - Toner
Gå altid efter tonere der beroligere og skaber balance. De kan også have en matterende effekt eller mildt eksfoliere for at rense tilstopninger i porerne. Undgå dog en udtørrende toner med et højt indhold af alkohol, da det fjerner al fugten fra din hud. Du kan endda vælge et par stykker som du skifter imellem.
Denne toner er specielt designet til den sarte og akne ramte hud, den beroliger inflammation og genopretter hudens olie-vand balance.
Toneren fra Isntree er specielt designet til den normale til fedtede hud og beroliger og balancer en irriteret hud. BHA eksfoliere mildt de døde hudceller væk og mindsker urenheder, store porer og fedtet hud.
En beroligende og lindrende essence der indeholder 100% dobbelt fermenteret mugwort ekstrakt. Mugwort ekstrakt er blandt andet kendt for sine balancerende og beroligende virkning. Den modvirker rødme, irritation, inflammation og urenheder.
Step 5 - Serum
Serum er den mest koncentrede del af en hudplejerutine.
Derfor er det også her de helende og stabiliserende ingredienser virkelig kan slå til.
Serummen indeholder indeholder 85% mugwort ekstrakt, der beroliger og lindre irriteret og rød hud, derudover er den også helende og betændelses dræbende. Den er især god til den sensitive hud eller den akne ramte. Serummet er også en rig kilde til C-vitamin, essentielle aminosyrer og er fyldt med antioxidanter og E-vitamin, der afgifter, plejer og beskytter hudbarrieren.
Step 6 - Creme
Creme er det sidste step i din hudplejerutine og noget af det vigtigste. Den skal holde din hud fugtet hele dagen og beskytte den mod udefrakommende partikler, skidt og snavs. Selvom du har fedtet hud skal din hud stadig fugtes. Udtørre du din hud har det ofte modsat effekt, nemlig at dine celler øget fedtproduktionen fordi den tror din hud mangler fugt. Fedtet hud er ofte fedt mættede, men kan stadig have mangel på fugt. Undgå derfor olier, og fede nærende cremer. Gå i stedet efter gel cremer med let konsistens der tilføre fugt, men hverken fedter eller tilstopper.
Den lette fugtighedscreme er oliefri og indeholder 70,8 % Birkesaft som stjerne ingrediens. Birkesaft balancerer fugt og vand koncentrationen i huden, og modvirker overskydende talg produktion og akne samtidig med at den bevarer fugten i huden. Udviklet med en kombination af plantebaserede ingredienser og på baggrund af dermatologisk forskning.
Step 7 - Solcreme
Glem aldrig solcremen. Vi kan ikke sige det nok. Selvom du er så heldig at være ekstra beskyttet når du har fedtet hud, så er det minimalt. Husk derfor solcremen hele året rundt når du befinder dig udenfor. Solens stråler fremmer ældning i huden, kan give pigmentforandringer, hudkræft, skader i hudens lag, ja vi ved jo alle sammen efterhånden at solens stråler er farlige for huden. Vælg derfor en solcreme med en let konsistens der ikke fedter, til at afslutte din rutine.
Denne solcreme er formuleret med en let gel konsistens der ikke fedter. Den bruger et kemisk solfilter hvilke gør den ekstra egnet til den olieret hudtype. Du får ikke white cast, og bliver samtidig godt beskyttet mod UVA og UVB stråler med en SPF 50.
SPOT TREATMENT
Et helt særligt trin som den fedtede hud kan have gavn af hvis man også lider af urenheder er et spot treatment. Den er en koncentreret form for pleje, der påføres direkte på bumsen, og behandler den, så bumsen forsvinder hurtigere og bliver beskyttet mod skidt og snavs, så urenhederne ikke kommer igen. Et spot treatment benyttes ofte om aftenen, men mange er lavet af en clear gel eller et clear patch der gør at den også sagtens kan bruges i dags timerne.
Spot cremen fra CosRX er den klassiske spot treatment som du nok allerede er bekendt med. Det er en clear gel der påføres direkte på bumsen. Den absorberer aktivt overskydende talg, mens de beroligende ingredienser lindrer og heler irriteret og rød hud.
Dette smarte treatment plaster absorberer urenheder og dækker akne, samt beroliger huden med centella. Samtidig beskytter den huden mod støv, snavs og skidt. Cica er kendt for sine helende egenskaber der ud over at berolige akne også heler ar.
Dette er en super effektiv spot behandling fra Neogen. Den beroliger og formindsker urenheder uden at irritere eller udtørre huden. Den indeholder BHA der er fantastisk til at eksfolierer, rense stoppede porer og forhindre bumse udbrud.
LERMASKE
Brug en maske 2-3 gange om ugen, istedet for eksfoliering.
Dette er en fantastisk lermaske der er pink når den påføres, men ændre farve til grå når den tørre. Masken har en tre trin detox formel der balancerer olien i huden, mindsker synet af porer og beroliger huden med kaolin-ler og kalamin. Da masken indeholder hyaluronsyre udtørre den heller ikke huden. Den er helt fantastisk til fedtet og kombinerede hudtyper, eller hvis du lider af store porer eller akne.
Hvad kan du ellers gøre for at behandle fedtet hud?
Gener og Hormoner
Fedtet hud skyldes ofte gener eller hormoner, og det kan vi desværre ikke gøre så meget ved, ud over at holde en sund hudpleje rutine. De fleste kvinder kan nok nikke genkendende til at vi engang om måneden slår ekstra ud i forhold til hvad vi plejer. Det er også derfor mange teenagere oplever at få urenheder og hvorfor gravide ofte mærker ændringer i hud og hår under graviditet.
Forkert Hudplejerutine & Vores Personal Shopper
Mange kan også opleve en fedtet hud fordi de bruger de forkerte produkter, i forhold til deres hudtype. Er du i tvivl om din hudtype eller hvilke produkter du skal bruge så kontakt vores Hudpleje ekspert via vores Personal Shopper her, som med glæder vil vejlede dig i hvordan du passer bedst muligt på din hud. Du kan også se vores sektion af produkter til fedtet og olieret hud her.
Kost og Motion
Vores fedt produktion bliver påvirket af ydre såvel som indre faktorer såsom kost, søvn, stress osv. Sørg derfor for at få nok søvn og hold en sund livsstil, med en god balance mellem frisk luft og motion, og husk at drikke vand! Vand er nu engang noget af det bedste for din hud.
Hvad angår kost er der mange ting du kan gøre, for at mindske fedt produktionen.Undgå blandt andet junk food og søde sager med højt fedt indhold. Vi ved det alle sammen godt, alligevel er det så fristende lige at snuppe den burger med på vej hjem, eller spise et ekstra stykke kage. Men har du fedtet hud så prøv at læg mærke til hvordan din hud påvirkes dagen efter.
Undgå mejeriprodukter. Denne her er måske ikke lige så almen kendt, men mejeriprodukter som mælk kan påvirke fedt produktionen da den indeholder hormoner der kan forstyrre balancen i huden. Forskere på Harvard University mener at komponenter i mælken øger insulin-niveauet i blodet, som igen øger hormonproduktionen, hvilket medfører en øget talg-produktion og dermed bumser.